Varemangel og rationering tvang danske husmødre til at være kreative i køkkenet under Besættelsen. Se en liste med opskrifter fra Anden Verdenskrig i denne artikel.
Måger i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader.
Under Anden Verdenskrig måtte de danske husmødre være kreative, når familien skulle brødfødes trods rationering og varemangel.
Krigen betød at mange vigtige dagligdagsvarer i Danmark blev begrænset. Der var mangel på varer som kød, brød, smør, kaffe, gas og meget andet.
Læs mere: Mad under Besættelsen: Krigen krævede kreativitet i køkkenet
Derfor udkom under besættelsestiden et utal af hæfter og kogebøger med opskrifter, der gav kreative bud på, hvordan familien kunne sikres den rigtige ernæring i krisetiden.
Se en oversigt over opskrifter fra besættelsestiden længere nede i artiklen.
Den danske natur blev et gratis spisekammer
Nogle af løsningerne blev at samle planter og urter fra den danske natur, skrue ned for kødforbruget samt at lave retterne med minimalt brug af eksempelvis gas.
I artiklen her vil du kunne se en oversigtsliste med nogle af de spændende opskrifter fra Anden Verdenskrig. Listen vil blive opdateret løbende.
Hvis du selv kender til opskrifter, som ikke findes her på siden, så del dem meget gerne i Facebook-gruppen “Madlavning under Anden Verdenskrig – Opskrifter og tips fra Besættelsen”. Så vil jeg tilføje dem løbende, så andre kan få glæde af dem.
Bidrag også meget gerne med din viden eller andet materiale i Facebook-gruppen. Måske har du selv prøvet at lave eller smage nogle af opskrifterne fra dengang?
Læs også: Interessante podcasts om dansk madhistorie
Opskrifter fra Anden Verdenskrig – en oversigt
Herunder finder du links til opskrifter fra besættelsestiden i Danmark. For at finde selve opskriften skal du følge de angivede links. Listen her er en oversigt.
Måger i karry
I 1942 kom Paula Biehe med en opskrift på måger i karry i bogen “Mad i en Mærketid”.
Politiken har i 2015 viderebragt hendes opskrift, og de bringer blandt andet dette citat fra Paula Biehe:
“Der findes et så overvældende antal måger ved de danske kyster, at man i grunden ikke kan forstå, den fugl ikke for længst er blevet nationalspise.”
Find opskriften i Politikens artikel her, og læs også denne gengivelse på nordfynsk.dk.
Fiskefrikassé (med sild)
Opskriften på fiskefrikasse findes i bogen “Opfindsomhed i en Krisetid” udgivet af Nationaltidende i 1943.
Under krigen blev kød dyrere og sværere at anskaffe. Derfor blev fisk – heriblandt sild – mere populære i de danske køkkener.
Opskriften er gengivet af Politiken her og af Nationalmuseets blog “Kokkepigen” her.
Silderuller (med spegesild)
Endnu en ret med den danske og billige sild kan også findes i bogen “Opfindsomhed i en Krisetid” udgivet af Nationaltidende i 1943.
Silderullerne kan laves med blandt andet kapers, løg og kartoffelmos.
Find opskriften gengivet på Nationalmuseets blog “Kokkepigen” her.
Kanin i det grønne
Kødet fra en kanin kunne blandt andet tilberedes med gulerødder, kartofler, friske ærter, spinat og skalotteløg i denne opskrift fra “Opfindsomhed i en Krisetid” udgivet af Nationaltidende i 1943.
Find opskriften gengivet af Politiken her.
Læs også: Danskerne overlevede krigen med vilde bær og mad fra grøftekanten
Gulerodskonfekt
Denne opskrift findes i “Opfindsomhed i en Krisetid” udgivet af Nationaltidende i 1943.
Ingredienserne er gulerødder, sukker og citron og kan blive til eksempelvis kugler eller små snitter vendt i sukker.
Find opskriften gengivet af Politiken her.
Bygfranskbrød
Under Besættelsen blev hvedemel en mangelvarer, da denne meltype især blev importeret fra USA.
Derfor skulle en del af de typiske brød nu bages med andre typer af mel. Resultatet blev eksempelvis bygfranskbrød.
Find en opskrift på denne type franskbrød på Nationalmuseets blog “Kokkepigen” her.
Rundstykker med ærtemel
Sigtemel og ærtemel udgør fundamentet i dette alternativ til rundstykker lavet med hvedemel.
Find opskriften gengivet på Nationalmuseets blog “Kokkepigen” her.
Jydske Formbrød
Formbrød på rugsigtemel bages i franskbrødsbageforme i denne opskrift.
Find opskriften gengivet på Nationalmuseets blog “Kokkepigen” her.
Se også: Du kan finde flere artikler om madlavning under 2. Verdenskrig her.