Leder du efter et historisk museum i København, som du kan besøge? Se en guide til hovedstadens historiemuseer med videoer, kort og fotos her.
København bugner af spændende historiske museer til enhver smag, hvad enten man ønsker at blive klogere på vikingetiden, Besættelsen, arbejderbevægelsen, den jødiske historie i Danmark, kunsthistorie, krigshistorie eller meget, meget andet.
I artiklen her har jeg samlet en liste med historiemuseer i København, hvor du kan få et overblik over en lang række forskellige museer ved hjælp af videoer, beskrivelser, rutevejledninger og fotos.
Hvis jeg har misset nogle museer om historiske emner i byen, så giv mig meget gerne besked, så jeg kan tilføje dem til listen. Jeg vil gerne samle samtlige historiemuseer i København her.
Københavns Museum
Det er naturligvis oplagt at starte denne liste om historiske museer i København med det relativt nyåbnede Københavns Museum.
I hovedstadens nye museum kan du blive klogere på byens historie fra vikingetiden og frem til moderne tid. Du kan læse mere om museet her.
Københavns Museum har i øvrigt lavet en fremragende podcastserie om Københavns historie, som du kan læse mere om her.
Du kan se Dronning Margrethe tale ved åbningen af Københavns Museum i videoen herunder.
Ovenstående video er udgivet på YouTube-kanalen “BILLED-BLADET – Danmarks royale ugeblad. Du kan se videoen på YouTube her.
Du kan se museets åbningstider og billetpriser her.
Københavns Museums adresse er Stormgade 18, 1555 København V. Se også kortet herunder.
Nationalmuseet i København (Prinsens Palæ)
På Nationalmuseet i København kan du blive klogere på både Danmarks og andre landes historie.
Lige kan du blandt andet se udstillinger om vikingetiden, Danmarks oldtid, Danmarks kolonitid i blandt andet Grønland og nyere dansk historie. Læs mere om museets udstillinger her.
I videoen herunder kan du få en visuel smagsprøve på Danmarks nationale historiemuseum.
Ovenstående video er udgivet på YouTube-kanalen “Nationalmuseet” den 11. februar 2019. Se videoen direkte på YouTube her.
Læs mere om og fra Nationalmuseet
Du kan finde masser af spændende materiale fra Nationalmuseet på Facebook, Instagram og YouTube.
Åbningstider
Du kan se Nationalmuseets åbningstider her.
Billetpriser
Du kan se Nationalmuseets billetpriser og købe billetter her.
Adresse og kort
Nationalmuseet i København (Prinsens Palæ) ligger på Ny Vestergade 10, 1471 København K.
Du kan finde Nationalmuseet på kortet herunder.
Arbejdermuseet
På Arbejdermuseet i København kan du blive klogere på historien om arbejderbevægelsen, arbejdsforhold og hverdagsliv i Danmark.
Du kan blandt andet se udstillinger om kampen for 8-timers arbejdsdagen, besættelsen og industriarbejde samt opleve en butiksgade, kaffebar og lejlighed fra 1950’erne.
Læs mere om Arbejdermuseet her.
Du kan høre mere om og se Arbejdermuseet i videoen herunder.
Videoen ovenfor er udgivet på YouTube-kanalen “Historieselskabet”. Du kan se videoen på YouTube her.
Du kan se museets åbningstider og billetpriser her.
Arbejdermuseet ligger på Rømersgade 22 i 1362 København K. Se placeringen på kortet herunder.
Kongernes Lapidarium i Christian den 4.s Bryghus
Nordeuropas største samling af skulpturer af sten og gips kan ses på Kongernes Lapidarium i Christian den 4.s Bryghus, som ligger nær Christiansborg i København.
Kort fortalt, kan man beskrive samlingen som “en kirkegård for statuer”, som det lyder i videoen herunder. Se videoen for at få en god introduktion til museet.
Ovenstående video er udgivet på YouTube-kanalen “Historieselskabet”. Se videoen på YouTube her.
Du kan læse mere om museet og se, hvordan du besøger samlingen her.
Kongernes Lapidarium ligger på Frederiksholms Kanal 29 i 1220 København K. Se placeringen på kortet herunder.
Statens Naturhistoriske Museum i København
Statens Naturhistoriske Museum er et nationalmuseum for Danmarks naturhistorie og består faktisk af tre museer, som du kan besøge: Statens Naturhistoriske Museum (Øster Voldgade 5–7), Zoologisk Museum på Østerbro og Botanisk Have.
Du kan læse mere om alle tre museer – blandt andet om billetpriser, adresser og åbningstider – på hjemmesiden her.
I videoen herunder kan du se en trailer til udstillingen Dinosaurernes konge på Statens Naturhistoriske Museum.
Ovenstående video er udgivet på Facebook-siden “Statens Naturhistoriske Museum”. Se videoen på Facebook her.
Krigsmuseet – Et spændende museum i København
På Krigsmuseet i København kan du blive klogere på Danmarks deltagelse i krige gennem historien. Du kan blandt andet se en udstilling om den danske indsats i krigen i Afghanistan, en udstilling om Danmarks flåde samt en udstilling om 21 krige, som vi har været involveret i fra år 1500 og frem til dagens Danmark.
Jeg kan især anbefale udstillingen om krigen i Afghanistan, som gjorde stort indtryk på mig for nogle år tilbage. Læs mere om den her.
Krigsmuseet hed tidligere Tøjhusmuseet. Læs mere om museet her, hvor du også kan finde åbningstider og billetpriser
Du kan se en kort video om Krigsmuseet herunder.
Ovenstående video er udgivet på Facebook-siden “Krigsmuseet” her.
Du finder Krigsmuseet på Tøjhusgade 3 i 1220 København K. Du kan se placeringen på kortet herunder.
DieselHouse – Et museum i København SV
På museet DieselHouse kan du blive klogere på historien om B&W, som blandt andet byggede skibe og enorme dieselmotorer.
Museet skriver blandt andet følgende på deres hjemmeside:
“DieselHouse er et oplevelsescenter, hvor børn og voksne kan lære om dieselteknologiens betydning for industrialiseringen af det moderne samfund i en kulturhistorisk kontekst.”
Læs mere om museet her.
Du finder museet DieselHouse på adressen Energiporten 8, 2450 København SV. Du kan se museet på kortet herunder.
Stjerne Radio
Stjerne Radio er et lidt specielt museum, da det er en butiksfacade, som du nemt kan slentre forbi uden at bemærke, hvis du ikke lige ved, at den ligger der. Og i virkeligheden er det måske mere korrekt at kalde Stjerne Radio for en udstilling og ikke et museum.
Gennem vinduerne i facaden til Stjerne Radio kan du se skiftende udstillinger om besættelsestiden. Butiksfacaden er genskabt efter den historiske radiobutik “Stjerne Radio”, hvor den første gruppe af modstandsgruppen Holger Danske blev dannet under Besættelsen af Danmark.
Det var også i Stjerne Radio, at sabotørerne i modstandsgrupperne Holger Danske og BOPA begyndte deres samarbejde. Du kan læse en artikel om modstandsgruppen BOPA her.
Læs mere om Stjerne Radio og udstillingens historie her og her. Og følg Stjerne Radio på Facebook her.
Du kan finde museet på adressen Istedgade 31 i 1650 København. Se placeringen på kortet herunder.
Frihedsmuseet – Museum i København om modstandskampen genåbner i 2020
På Frihedsmuseet i København vil du blive klogere på besættelsestiden og modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt.
Museet skriver selv på deres hjemmeside blandt andet følgende om deres udstillinger:
“I besættelsestidens skyggefulde gader møder du fem historiske personer, som på hver deres måde, har valgt side i den barske modstandskamp under 2. verdenskrig. Du bliver inviteret inden for i deres svære valg og dilemmaer.”
Du kan læse mere om museet og se blandt andet åbningstider og billetpriser her. Du kan følge Frihedsmuseet på Facebook her.
Frihedsmuseet genåbner 3. juli 2020.
Adresse og kort
Frihedsmuseets publikumsindgang findes på adressen Esplanaden 13 i 1263 København K. Du kan se placeringen af museet på kortet herunder.
Vil du gerne blive klogere på besættelsestiden?
Du kan læse masser af spændende artikler på Vores gamle Danmarks temaside om Danmark og danskere under 2. Verdenskrig.
Bonustip: Gør Københavns gader til ét stort besættelsesmuseum
Københavns gader fortæller også om både danmarks- og verdenshistorien. Bogen “Turen går til besættelsestidens København” guider dig til de spor, som de fem mørke år har sat på hovedstaden.
Rundt om i København kan du med bogens hjælp finde eksempelvis mindesmærker, vigtige bygninger, graffiti lavet af tyske soldater, sabotagesteder og skudhuller. Med denne bog i hånden kan du altså tage en spændende gå-, cykel- eller metrotur gennem byen og blive klogere på Besættelsen.
Læs mere om bogen og bestil den på Saxo.com her (annoncelink).
Forfatterne bag bogen er Claus Bundgård Christensen, Jakob Sørensen, Joachim Lund og Sofie Lene Bak.
Glyptoteket
På Glyptoteket – eller Ny Carlsberg Glyptotek – kan du gå på opdagelse blandt museets udstillinger og blive klogere på blandt andet dansk kunst, middelhavsområdets antikke kulturer, det gamle Egypten samt græsk, dansk, fransk og romersk skulptur.
Læs mere om museet her, hvor du også kan finde åbningstider og billetpriser.
Du kan se Glyptotekets placering og adresse på kortet herunder.
Musikmuseet – Lær om musikkens historie på dette museum i København
På Musikmuseet i København kan du gå opdagelse i musikkens historie. Musikmuseet skriver blandt andet selv nedenstående på deres hjemmeside:
“Museets nyindrettede udstilling er opdelt i to spor – et spor, som omhandler udviklingen i Danmark fra bronzelurerne, og et spor, som tager udgangspunkt i Middelalderen og fortsætter op gennem de europæiske tidsperioder, indtil begge sporene mødes i globaliseringen i det 20. århundrede.”
Du kan læse mere om museet og se billetpriser og åbningstider her.
Du finder museet på Rosenørns allé 22 i 1970 Frederiksberg C. Se kort herunder.
ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation
ENIGMA er landets kommunikationsmuseum. Museet er under opbygning, men en mindre del er allerede åbnet for offentligheden. Det færdige museum forventes først at stå klar i 2021, men allerede nu afholder ENIGMA arrangementer, producerer radioprogrammer og meget andet.
Læs mere på enigma.dk. Du kan også følge museet på deres facebookside og instagramprofil.
Museet ligger på Øster Allé 1 i 2100 København Ø. Se kortet herunder.
Dansk Jødisk Museum i København
I oasen Bibliotekshaven på Slotsholmen i København finder du indgangen til Dansk Jødisk Museum, hvor du kan lære “[…] om jødisk liv i Danmark gennem 400 år”.
Du kan læse mere om museet og finde åbningstider og billetpriser her.
Museets adresse er Proviantpassagen 6 i 1218 København K. Se museets placering på kortet herunder.
Liste: Endnu flere historiske museer i København
Der findes langt flere historiske museer i hovedstaden, end dem jeg har beskrevet ovenover. Og de fortjener også at blive nævnt. Derfor kan du herunder se en liste med museer, som jeg ønsker senere at beskrive nærmere.
Hvis du kender til andre historiemuseer – eller museer med historiske udstillinger – i København, som mangler på denne liste, så gør mig meget gerne opmærksom på dem via Vores gamle Danmarks Facebook-side, så jeg kan tilføje dem til listen.
- Thorvaldsens Museum
- Dansk Arkitektur Center (DAC)
- Christiansborg Slot
- Rosenborg Slot
- Amalienborgmuseet
- Statens Museum for Kunst (SMK)
- Storm P. Museet
- Alhambra – museet for humor og satire
- Museum Amager
- Bakkehuset
- Bank- og Sparekassemuseet
- Cisternerne
- Davids Samling
- Den Hirschsprungske Samling
- Den Kongelige Afstøbningssamling
- Designmuseum Danmark (Lukket for publikum indtil udgangen af 2021)
- Det Kgl. Bibliotek – Den Sorte Diamant
- Københavns Domkirkes Museum
- Medicinsk Museion
- Nordatlantens Brygge
- Politimuseet
- Teatermuseet i Hofteatret
- Brandmuseet