Bogen Skibet fra helvede om da Møn skulle redde 345 kz-fanger får gode anmeldelser

0
4206
En KZ-fange bliver tilsyneladende hjulpet tilbage op på Skibet fra Helvede af en medfange. Fotokilde: Møns Lokalarkiv
En KZ-fange bliver tilsyneladende hjulpet tilbage op på Skibet fra Helvede af en medfange. Fotokilde: Møns Lokalarkiv

Læs her om bogen ‘Skibet fra helvede – Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn’ og få overblik over anmeldelser og yderligere materiale

Bogen 'Skibet fra Helvede - da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn' er skrevet af journalisterne Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen. Den er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof.
Bogen ‘Skibet fra Helvede – da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn’ er skrevet af journalisterne Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen. Den er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Om morgenen den 5. maj 1945, hvor Danmark er i en glædesrus over den tyske kapitulation i landet, bliver en tysk kulpram med en dyster last bugseret ind i Klintholm Havn på Møn.

I lastrummet på det 60 meter lange og seks meter brede skib befinder 345 fanger fra koncentrationslejren Stutthof sig.

Fangerne er udmagrede, syge og døende, og lokalbefolkningen på Møn går derfor igang med en imponerende redningsaktion.

Historien har indtil i år været en underbelyst del af danmarkshistorien, men nu er den fortalt i den anmelderroste bog ‘Skibet fra helvede – Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn’.

I artiklen her kan du få et hurtigt indtryk af bogen samt et overblik over en række anmeldelser af den. Du vil længere nede i teksten finde et link, hvor du nemt kan bestille den, hvis du har lyst til selv at læse Skibet fra helvede.

Se de to forfattere Thomas Albrektsen og Jesper Clemmensen fortælle om bogen i videoen herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.

Ovenstående video er udgivet på facebooksiden Lindhardt og Ringhof. Se videoen på Facebook her.

Du kan også se et interview med de to forfattere i ‘Go’ morgen Danmark’ her.

Læs om flere gode bøger om danmarkshistorien
Du kan finde inspiration til flere gode udgivelser om danmarkshistorien på Vores gamle Danmarks temaside om danske historiebøger.

Skibet fra helvede høster rosende anmeldelser

Anmelderne er generelt set begejstrede for Albrektsens og Clemmensens bog. Jeg har herunder samlet en række anmeldelser, som du kan bruge til hurtigt at danne dig et indtryk af bogen.

  • Jyllands-Posten: Seks ud af seks stjerner
    Jyllands-Posten giver bogen topkarakter og roser i overskriften: “[…] Dansk journalistduo har genoplivet historien i international klasse”.
    Læs Flemming Østergaards anmeldelse her.
  • Kulturen.NU: Fire ud af seks stjerner
    Leif Emerek giver på Kulturen.NU en mere behersket bedømmelse af bogen med fire ud af seks mulige stjerner. Læs anmeldelsen her.
  • Historie-online.dk: “En stor tak til de to forfattere for denne enestående oplevelse
    Historie-online.dk giver ikke stjerner i denne anmeldelse af bogen, men det er tydeligt, at anmelder Erik Ingemann Sørensen er meget begejstret: “Hvis der fandtes en ”Hall of Fame” for historieformidling, så ville jeg ikke et sekund tøve med at placere Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen som oplagte kandidater. Det, der her er oplevet, er historieformidling af allerhøjeste valeur – så fornemt, at det er en bog, alle kan gå til. Og komme beriget fra”. Læs hele anmeldelsen her.
  • Berlingske: Fem ud af seks stjerner
    Læs Bent Blüdnikows anmeldelse her.

Bestil bogen online
Du kan købe bogen ‘Skibet fra helvede – Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn’ på Saxo.com her (annoncelink).

Bemærk: Ovenstående link er et annoncelink. Hvis du bruger linket til at foretage et køb hos Saxo.com, modtager Vores gamle Danmark et beløb, som hjælper med at finansiere den gratis historieformidling på dette site.

Ofre for nogle af Anden Verdenskrigs værste forbrydelser ankom under kummerlige forhold til Klintholm Havn på Møn i maj 1945. Her ses kz-fanger i bunden af kulprammen Breslau. Fotokilde: Møns Lokalarkiv
Ofre for nogle af Anden Verdenskrigs værste forbrydelser ankom under kummerlige forhold til Klintholm Havn på Møn i maj 1945. Her ses kz-fanger i bunden af kulprammen Breslau. Fotokilde: Møns Lokalarkiv

Persongalleri i bogen

I bogen kan du blandt andre læse om følgende personer:

  • Piotr Mierzejewski – også kendt som Peter Veedol
  • Zygmunt Szatkowski
  • Franciszek Wysocki
  • Kazimierz Badziag
  • Hilda Novachová
  • Hermine Koschmieder
  • Helene Mortensen
  • Rasmus Fenger
  • Niels Rosenkrantz (1914-2005)
  • Gert Munch
  • Albertine Marie Helene Fenger

Læs mere: Den ene af bogens forfattere Jesper Clemmensen vandt i 2012 prisen ‘Årets Historiske Bog’ for en anden bog. Læs om prisuddelingen her.