Interessante podcasts om Københavns historie

0
5930
Den 12. maj 1945 er københavnerne på gaden for at hylde den britiske feltmarskal Montgomery, som kører i parade gennem den festklædte hovedstad. På dette farvefoto ses kortegen med feltmarskallen ved Rådhuspladsen i det nyligt befriede København. I artiklen her kan du finde interessante podcasts om Københavns historie. Jeg synes, listen mangler podcasts om besættelsestidens København. Kontakt mig meget gerne, hvis du kender til nogle, som du kan anbefale. Kilde til dette foto: Nationalmuseet, Danmark. Fotograf: Ukendt. Licens ifølge Nationalmuseet: No known rights.
Den 12. maj 1945 er københavnerne på gaden for at hylde den britiske feltmarskal Montgomery, som kører i parade gennem den festklædte hovedstad. På dette farvefoto ses kortegen med feltmarskallen ved Rådhuspladsen i det nyligt befriede København. I artiklen her kan du finde interessante podcasts om Københavns historie. Jeg synes, listen mangler podcasts om besættelsestidens København. Kontakt mig meget gerne, hvis du kender til nogle, som du kan anbefale. Kilde til dette foto: Nationalmuseet, Danmark. Fotograf: Ukendt. Licens ifølge Nationalmuseet: No known rights.

I artiklen her kan du se en liste med interessante podcasts om Københavns historie, som kan gøre dig klogere på byens udvikling frem til dagens hovedstad.

Der findes efterhånden en masse fantastiske podcasts til dig, som gerne vil blive klogere på hovedstadens historie ved hjælp af god lyd i ørerne.

På denne side vil jeg løbende tilføje de interessante podcasts om Københavns historie, som jeg støder på. Hvis du kender til andre podcasts eller radioprogrammer, som burde være på denne liste, så kontakt mig meget gerne, så jeg kan tilføje dem til glæde for andre, som måtte læse med.

Læs også: Interessante podcasts om dansk madhistorie

‘Bag om København’ – Masser af fremragende podcasts om Københavns historie

I podcast-serien Bag om København, som er skrevet og fortalt af Berit Freyheit og præsenteret af Københavns Biblioteker – LYD, kan du finde masser af fremragende udsendelser om Københavns historie.

Københavns Bibliotekers hjemmeside beskrives podcast-serien blandt andet således:

“Podcast-serien ’Bag om København’ tager dig med tilbage i den københavnske historie og beretter om personer og begivenheder, besøger gader og stræder, du kender. Steder, der gemmer på store og små historier, som på godt og ondt har sat sit præg på danmarkshistorien og dét København, vi kender i dag.”

En gang om måneden kommer der et nyt afsnit, og serien kan varmt anbefales. Hør eksempelvis nedenstående afsnit om Københavns første politimester Claus Rasch.

Afsnittet kan også høres her.

‘Bag om København’ kan findes i din podcast-app eller via links på denne side.

‘København i 1000 år’ – en podcast-serie af Københavns Museum

En anden spændende podcasts-serie om hovedstadens historie er ‘København i 1000 år’ fra Københavns Museum.

De skriver blandt andet følgende om serien på deres hjemmeside:

“Som opvarmning til åbningen af Københavns Museum i februar har museet skabt en helt nyt podcastserie ”København i 1000 år”. Fra 2. januar og hver onsdag kl. 12 frem til åbningen 7. februar dykker vi ned i Københavns historie med afsæt i museets fortællinger om byen. Fortællinger, der handler om byen i 1000 år, men som også går tilbage til før København blev København. Hør om vikingebosættelser og sørøverangreb, byggeboom og brande. Og drømme, fattigdom, rigdom og alt det imellem.”

Værten er Simon Brun Andersen, som også har stået for tilrettelæggelse og produktion. Alle afsnit er nu udkommet.

Jeg foreslår, at du starter med første afsnit og hører dem alle igennem.

Du kan streame det første afsnit “Myten om Absalons København” herunder:

Afsnittet kan også høres her.

Alle afsnit kan findes på Podimo eller via denne side.

Læs også: Podcasts om Danmark og danskere under Anden Verdenskrig