Den 9. april 1940 krydser tyske tropper den danske grænse og kommer i blodig ildkamp med danske styrker i Sønderjylland. Læs om Tysklands invasion af Danmark her.
Den 9. april 1940 klokken 4.15 om morgenen overskrider tyske styrker den danske grænse i Sønderjylland. Invasionen af Danmark er begyndt, og de danske tropper må hurtigt forberede sig på at møde den overlegne tyske militærmagt i kamp. Samtidig indsætter tyskerne styrker på Sjælland, Falster og Fyn.
På fotografiet herunder kan du se danske soldater på landevejen syd for Aabenraa i gang med at klargøre deres maskingevær om morgenen den 9. april.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Klokken 4.40 møder de danske og tyske tropper hinanden i ildkamp i Sønderjylland. Også ved Amalienborg i København bliver der efterfølgende kæmpet.
Danmark kapitulerer klokken 06.00 om morgenen, men da kommunikationslinjerne er blevet beskadiget af de tyske styrker, stoppes de sidste kampe i Sønderjylland først ved 8-tiden.
Se også: 6 danske film om 2. Verdenskrig og besættelsen af Danmark, som du kan streame nu
Vidne fortæller om den tyske invasion af Danmark i interview
Vores gamle Danmark har i samarbejde med journalisterne Simon Reenberg og Jon Kirketerp Jørgensen besøgt og interviewet Tove Manswell, som oplevede den tyske invasion af Danmark den 9. april 1940.
I indslaget herunder kan du se hende fortælle om sine oplevelser på dagen. Artiklen fortsætter efter videoen.
Tove Manswell kom senere med i modstandsbevægelsen i Danmark under Anden Verdenskrig og deltog i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Du kan se mere fra interviewet med hende her.
Den 9. april 1940 bliver blodig
I Sønderjylland kæmper danske soldater mod besættelsesstyrkerne i flere blodige træfninger. En af de danske soldater er Frode Jensen, som i en artikel udgivet af ATLAS i 2010 blandt andet fortæller følgende:
“Jeg må indrømme, at hjertet lige slog et ekstra slag, da vi så dem komme ud af skoven. Forrest var der tre panserkøretøjer, derefter to mandskabsvogne og bag dem en kolonne med lastvogne fyldt med soldater. Men så skød vi en byge mod hver pansrede vogn, og så kørte først den ene, så den anden og til sidst den tredje i grøften og blev stående, og så var vi i gang.”
Selvom Danmark kapitulerer allerede klokken 06.00, er kampene den forårsmorgen i 1940 hårde og omkostningsfulde. I alt mister 16 danske soldater livet, mens 23 bliver såret.
Læs også: 4 interessante bøger om modstandsbevægelsen under besættelsen
Invasionen af Danmark vises i tysk propagandafilm
Filmklippet herunder, som stammer fra en tysk propagandafilm, viser den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Den tyske propagandafilm, som ovenstående klip stammer fra, har titlen “Kampf um Norwegen – Feldzug 1940” og fortæller om Tysklands invasion af Danmark og Norge i 1940.
Du kan læse mere om propagandafilmen her, hvor du også kan finde et link til hele filmen.
Lær mere om Tysklands invasion af Danmark
I listen nedenfor vil jeg løbende samle yderligere materiale om den tyske invasion og besættelse af Danmark den 9. april 1940.
- Artikel: Den 9. april 1940 minut for minut (dr.dk)
- Artikel: Beretninger: Sådan oplevede tre danskere den 9. april (kristeligt-dagblad.dk)
- Du kan finde flere filmoptagelser fra besættelsen af Danmark i april 1940 her.
- Bog: 9. april – da Danmark blev besat (af Flemming Søeborg)
Læs mere og bestil bogen på Saxo.com her (annoncelink).
Hvad synes du, vi skal huske om den 9. april 1940? Bidrag meget gerne med beretninger, materiale og dine tanker i kommentarsporet til dette Facebook-opslag, så vi alle kan lære mere om den skæbnesvangre dag.