Ronald Reagan fortæller i 1985 om et dansk ægtepar, der efter Anden Verdenskrig passede en dræbt amerikansk soldats grav på Ærø. Se den tidligere præsident fortælle om Jack E. Wagners død og gravsted i artiklen her. Venstre foto: Ukendt fotograf. Højre billede er fra film produceret af White House Television Office (WHTV) (Reagan Administration).

Et dansk ægtepar passede efter Anden Verdenskrig en dræbt amerikansk soldats grav på Ærø. Se Ronald Reagan fortælle historien om Jack E. Wagners død og gravsted her.

Den 19-årige soldat Jack E. Wagner var agterskytte i et amerikansk bombefly, som styrtede ned tæt ved Langeland i 1944.

Han blev fundet død i vandet ved Ærø og begravet på Marstal Kirkegård. Hjemme i USA efterlod han sig en gravid hustru.

Efter begravelsen sendte Nathalia Mortensen fra Ærø et anonymt brev til Jacks enke, hvor hun lovede, at hun ville passe Jacks grav.

Og hun holdt sit ord.

Nathalia og ægtemanden Niels Mortensen satte en sten på graven, og indtil sin død i 2003 sørgede Nathalia for, at graven altid havde blomster og et lille Stars and Stripes-flag.

I 1985 fortalte den daværende amerikanske præsident Ronald Reagan historien om Jack E. Wagners grav på Ærø i en tale til Poul Schlüter. Hør den amerikanske præsident fortælle historien herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.

Hovsa! En indlejret video på denne placering er blevet blokeret, fordi du ikke har accepteret marketing-cookies her på hjemmesiden. Da videoer fra Vores gamle Danmark er lagret hos udbydere som YouTube og Facebook, der kan benytte denne type cookies, er det desværre nødvendigt at acceptere brugen af dem, før film vises på voresgamledanmark.dk. Jeg har valgt at blokere videoen her for at lade dig bestemme, om du ønsker det.
Tryk her for at læse mere og acceptere marketing-cookies, hvis du ønsker at se videoen.

Videoen er et udklip af en film produceret af White House Television Office (WHTV) (Reagan Administration).

Amerikansk soldats grav på Ærø bliver liggende efter 2. verdenskrig

Efter 2. Verdenskrigs afslutning genoptog Nathalia brevudvekslingen med Jack Wagners familie.

Læs også: Kapitulationen for de tyske styrker i Danmark underskrives 4. maj 1945 på Lüneburger Heide

I modsætning til de fleste andre amerikanske soldater begravet i Danmark, så besluttede Jacks familie, at han ikke skulle flyttes og begraves i USA – han skulle derimod blive på kirkegården i Marstal.

I 1980 besøgte Jacks søster og hendes mand Ærø og kunne selv se Jacks grav.

Ronald Reagan fortæller historien om den amerikanske soldats grav på Ærø

Ronald Reagan holdt sin tale med historien om Jack E. Wagner under en officiel middag med statsminister Poul Schlüter i Det Hvide Hus i 1985.

Under middagen præsenterede Ronald Reagan Jack E. Wagners søster, og Poul Schlüter fortalte, at han havde medbragt en gave fra Nathalia og Niels Mortensen til Ronald Reagan.

Se hele filmen fra middagen her:

Hovsa! En indlejret video på denne placering er blevet blokeret, fordi du ikke har accepteret marketing-cookies her på hjemmesiden. Da videoer fra Vores gamle Danmark er lagret hos udbydere som YouTube og Facebook, der kan benytte denne type cookies, er det desværre nødvendigt at acceptere brugen af dem, før film vises på voresgamledanmark.dk. Jeg har valgt at blokere videoen her for at lade dig bestemme, om du ønsker det.
Tryk her for at læse mere og acceptere marketing-cookies, hvis du ønsker at se videoen.

Videoen er produceret af White House Television Office (WHTV) (Reagan Administration).

Ved du mere om historien? Bliver graven stadig passet i dag? Del meget gerne din viden i kommentarsporet herunder.

Du kan læse alle Vores gamle Danmarks artikler om Danmark og danskere under Anden Verdenskrig her.

Du kan læse mere om Jack E. Wagner her.

Og her.