Bogguide: Det ensomme hjerte af Tom Buk-Swienty fortæller tysk soldats historie

0
2796
På billedet her ses bogen Det ensomme hjerte af Tom Buk-Swienty og en kop kaffe. Foto: Søren Kjær
På billedet her ses bogen Det ensomme hjerte af Tom Buk-Swienty og en kop kaffe. Foto: Søren Kjær

I bogen Det ensomme hjerte fortæller Tom Buk-Swienty fornemt historien om den tyske soldat Hans Horn, som efter 2. Verdenskrig emigrerede til Danmark. Læs om bogen i artiklen her.

I bogen Det ensomme hjerte fortæller Tom Buk-Swienty den meget interessante historie om tyskeren Hans Horn, der må kæmpe som soldat for Det Tredje Rige under 2. Verdenskrig. Efter krigen emigrerer Hans Horn til Danmark, hvor han arbejder som læge.

Tom Buk-Swienty fortæller fænomenalt om Hans Horns oplevelser både før, under og efter krigen – og bogen er rigt illustreret af blandt andet hovedpersonens egne akvareller, som virkelig bidrager til fortællingens nærvær.

Se nedenstående korte video for en introduktion til bogen. Artiklen fortsætter efter videoen.

Det ensomme hjerte af Tom Buk-Swienty kan varmt anbefales

Bogen Det ensomme hjerte var en stor og meget interessant læseoplevelse for mig, og jeg kan varmt anbefale bogen til andre – også til folk, som ikke nødvendigvis har en specifik interesse for 2. Verdenskrig, men blot er på jagt efter en gribende fortælling.

Læs også: Modstandsmanden Citronen omkommer efter flere timers ildkamp med tyske soldater

Tom Buk-Swientys bog om soldaten Hans Horn fik fem ud af seks hjerter i Hans Hertels anmeldelse af bogen på politiken.dk (bemærk, at bogen er udgivet af Politikens Forlag).

I sin anmeldelse skriver Hertels blandt andet:

“Tom Buk-Swienty skifter fint mellem referat og fyldige citater fra det efterladte manuskript – og supplerer med resumeer af nazismens og Anden Verdenskrigs historie, så det bliver, hvad Horn ville: En fortælling om, »hvor galt det kan gå, når en nation forføres af hadefulde kræfter og suspenderer enhver anstændighed og medmenneskelighed«.”

Berlingskes anmeldelse af bogen er dog noget mere behersket med blot to ud af seks stjerner. Læs anmeldelsen “Har Tom Buk-Swienty slugt en forskønnet historie om en tyskers antinazisme råt?” her.

Læs også: Podcasts om Danmark og danskere under Anden Verdenskrig

Du kan købe bogen Det ensomme hjerte af Tom Buk-Swienty på Bogreolen.dk her (annoncelink) eller på Saxo.com her (annoncelink).