Panservognen V3: Modstandsbevægelsens hjemmebyggede kampvogn kommer i ildkamp

0
41
Panservognen V3 ses her på billedet fra 13. maj 1945 ved en frihedskæmperparade i Frederiksværk. Fotokilde: Nationalmuseet, Danmark. Licens ifølge Nationalmuseet: No known rights. Fotograf: Ikke oplyst.

Panservognen V3: Under Anden Verdenskrig byggede danske modstandsfolk deres egen hjemmelavede kampvogn, der kom i blodig ildkamp i befrielsesdagene.

I slutningen af Anden Verdenskrig arbejdede en modstandsgruppe på Frederiksværkbanens værksted på at bygge en hjemmelavet tank, som kunne bruges af modstandsbevægelsen.

Den 4. maj 1945 lød Frihedsbudskabet, og kampvognen blev i al hast færdiggjort, så den om morgenen den 5. maj kunne rulle ud fra værkstedsområdet og deltage i den afsluttende del af frihedskampen.

Du kan se den hjemmelavede tank herunder. Artiklen fortsætter efter billedet.

Kampvognen V3 ses på fotografiet her. Fotokilde: Nationalmuseet, Danmark. Licens ifølge Nationalmuseet: No known rights. Fotograf: Ikke oplyst. Tidspunkt: Ikke oplyst.
Kampvognen V3 ses på fotografiet her. Fotokilde: Nationalmuseet, Danmark. Licens ifølge Nationalmuseet: No known rights. Fotograf: Ikke oplyst. Tidspunkt: Ikke oplyst.

Den hjemmebyggede tank var født Ford AA-lastvogn og blev pansret med gamle skibsplader. Et kanontårn blev konstrueret af en ståltønde og et maskingevær af Bren-typen monteret.

Som en symbolsk henvisning til de frygtede tyske V1- og V2-raketter blev metalmonsteret døbt V3.

Panservognen V3 kommer i blodig ildkamp

Den hjemmebyggede tank kom i kamp allerede den 5. maj.

I et sommerhus i Asserbo Plantage havde medlemmer af den berygtede nazistiske Lorentzen-gruppe forskanset sig, og modstandsfolk blev sendt ud for at arrestere dem. Med sig bragte de V3.

Situationen udviklede sig til ildkamp, og den hjemmebyggede kampvogn blev brugt til at skyde mod sommerhuset.

To personer fra Lorentzen-gruppen blev dræbt af skud – en tredje begik selvmord under konfrontationen. De overlevende måtte overgive sig og blev arresteret.

Læs også: Peter-gruppen dræber syv med terrorbomber under rædselsnat i Aarhus

Panservognen V3 blev brugt under aktionen mod Lorentzen-gruppen. På billedet her ses et vindue i sommerhuset efter skyderiet. Fotokilde: Nationalmuseet, Danmark. Licens ifølge Nationalmuseet: No known rights. Fotograf: Ikke oplyst.

Find mere materiale om frihedskæmpernes tank her

Du kan læse og se mere om kampvognen V3 i nedenstående links:

Artiklen fortsætter efter nedenstående billede.

På billedet her ses bagenden af panservognen V3. Fotokilde: Nationalmuseet, Danmark. Licens ifølge Nationalmuseet: No known rights. Fotograf: Ikke oplyst.
På billedet her ses bagenden af panservognen V3. Fotokilde: Nationalmuseet, Danmark. Licens ifølge Nationalmuseet: No known rights. Fotograf: Ikke oplyst.

Artikel om panservognen V3 og modstandsbevægelsens andre pansrede køretøjer

Jeg vil gerne skrive en længere artikel om de pansrede køretøjer, som blev bygget af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Jeg ved, at BOPA pansrede en bus, men jeg er usikker på, om der findes flere eksempler.

Hvis du har mere information om V3, BOPA-bussen eller kender til andre pansrede køretøjer og lignende projekter i modstandsbevægelsen, så bidrag meget gerne med din viden i kommentarsporet til Facebook-opslaget her.

Læs også: Modstandsmanden Citronen omkommer efter flere timers ildkamp med tyske soldater