Panservognen V3: Under Anden Verdenskrig byggede danske modstandsfolk deres egen hjemmelavede kampvogn, der blev brugt i en blodig aktion i befrielsesdagene.
I slutningen af Anden Verdenskrig arbejdede en modstandsgruppe på Frederiksværkbanens værksted på at bygge en hjemmelavet tank, som kunne bruges af modstandsbevægelsen.
Den 4. maj 1945 lød Frihedsbudskabet, og kampvognen blev i al hast færdiggjort, så den om morgenen den 5. maj kunne rulle ud fra værkstedsområdet og deltage i den afsluttende del af frihedskampen.
Du kan se den hjemmelavede tank herunder. Artiklen fortsætter efter billedet.
Den hjemmebyggede tank var født Ford AA-lastvogn og blev pansret med gamle skibsplader. Et kanontårn blev konstrueret af en ståltønde og et maskingevær af Bren-typen monteret.
Som en symbolsk henvisning til de frygtede tyske V1- og V2-raketter blev metalmonsteret døbt V3.
Læs også: 4 interessante bøger om modstandsbevægelsen under besættelsen
Panservognen V3 tages i brug
Den hjemmebyggede tank kom i aktion allerede den 5. maj.
I et sommerhus i Asserbo Plantage havde medlemmer af den berygtede nazistiske Lorentzen-gruppe forskanset sig, og modstandsfolk blev sendt ud for at arrestere dem. Med sig bragte de V3.
Situationen udviklede sig blodigt, og den hjemmebyggede kampvogn blev brugt til at skyde mod sommerhuset.
To personer fra Lorentzen-gruppen blev dræbt af skud – en tredje begik selvmord under konfrontationen. De overlevende måtte overgive sig og blev arresteret.
Læs også: Peter-gruppen dræber syv med terrorbomber under rædselsnat i Aarhus
Find mere materiale om frihedskæmpernes tank her
Du kan læse og se mere om kampvognen V3 i nedenstående links:
- Du kan læse om “Kampen mod Lorentzen-banden” i denne artikel fra Berlingske.
- Historien om “Den danske panservogn V3” kan også læses i dette hæfte af Jørgen H. Barfod udgivet af Frihedsmuseets Venners Forlag.
- På denne side kan du læse en beretning af modstandsmanden Jørgen Bendixen, som deltog i aktionen mod Lorentzen-gruppen.
- I denne artikel kan du læse mere om V3 og aktionen mod Lorentzen-gruppen. Artiklen indeholder mangler interessante fotos.
- Du kan også finde mere information i denne Wikipedia-artikel.
Artiklen fortsætter efter nedenstående billede.
Artikel om panservognen V3 og modstandsbevægelsens andre pansrede køretøjer
Jeg vil gerne skrive en længere artikel om de pansrede køretøjer, som blev bygget af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Jeg ved, at BOPA pansrede en bus, men jeg er usikker på, om der findes flere eksempler.
Hvis du har mere information om V3, BOPA-bussen eller kender til andre pansrede køretøjer og lignende projekter i modstandsbevægelsen, så bidrag meget gerne med din viden i kommentarsporet til Facebook-opslaget her.
Læs også: Modstandsmanden Citronen omkommer efter flere timers ildkamp med tyske soldater