Bogguide: Ondskabens øjne af Poul Duedahl fortæller om en af 1800-tallets storforbrydere Jens Nielsen

0
2785
Bogen Ondskabens øjne af Poul Duedahl. Foto af bogen: Søren Kjær
Bogen Ondskabens øjne af Poul Duedahl. Foto af bogen: Søren Kjær

Bogen Ondskabens øjne af Poul Duedahl fortæller på fornem vis historien om storforbryderen Jens Nielsen, som blev henrettet i 1892. Læs om bogen her.

I bogen med den fulde titel Ondskabens øjne – En biografi om Jens Nielsen fortæller Poul Duedahl på baggrund af en imponerende research historien om Jens Nielsen, der blev den sidste person henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid.

Henrettelsen blev udført den 8. november 1892 ved halshugning med økse foretaget af skarpretter Theodor Seistrup i Horsens Straffeanstalt.

Jens Nielsens kriminelle CV er langt og dystert og inkluderer blandt andet mordforsøg, tyverier og brandstiftelser – herunder en omfattende brand i London.

Jens Nielsens forbrydelser blev endda omtalt i The New York Times, som skrev “Hans henrettelse vil befri verden for et menneskeuhyre”.

Se også: Slaget ved Dybbøl i 1864 blev foreviget af krigsfotograf

Du kan se forfatter Poul Duedahl fortælle om Jens Nielsens kriminelle liv og død i videoen herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.

Bogen Ondskabens øjne af Poul Duedahl kan varmt anbefales

Jens Nielsens på mange måder tragiske livshistorie bliver på meget fornem vis fortalt af Poul Duedahl i denne bog. Som historienørd nød jeg i øvrigt de mange nøjagtige kildehenvisninger, som i sig selv var inspirerende læsning.

Bogen vil være en god læseoplevelse for alle historieinteresserede, men jeg kan især anbefale den til nørder, som måske selv lejlighedsvist kan finde på at dykke ned i historisk kildemateriale og måske endda også nyder at fortælle deres historiske opdagelser videre.

Bogen modtager også pæne ord fra Poul Porskær Poulsen, som har anmeldt bogen på historie-online.dk. Han skriver blandt andet følgende i sin anmeldelse:

“Poul Duedahl har begået en meget læseværdig, spændende og væsentlig bog om forbrydelse og straf i anden halvdel af 1800-årene. Det er faktisk svært at lægge bogen fra sig, når man er kommet i gang.”

Jeg er meget enig.

Du kan købe bogen Ondskabens øjne – En biografi om Jens Nielsen af Poul Duedahl på Saxo.com her (annoncelink).

Kan du anbefale andre gode danske historiebøger?

Hvis du kender til andre gode danske historiebøger, så vil jeg sætte stor pris på, hvis du har lyst til at dele dine anbefalinger i Facebook-gruppen “Danmarks historie – Deling af viden, oplevelser, film, fotos m.m.”, som du kan finde her.

I Facebook-gruppen kan både jeg og de andre medlemmer få glæde af dine anbefalinger af historiebøger. På forhånd mange tak.

Læs også: 4 interessante bøger om modstandsbevægelsen under besættelsen