De tre haller ved luftskibsbasen i Tønder set fra luften. Fotokilde: Zeppelin- & Garnisons Museum Tønder.

Selvom Danmark var neutral under Første Verdenskrig, blev ikke alle danskere skånet for krigens rædsler. Sønderjylland var efter krigen i 1864 kommet under tysk herredømme, og sønderjyderne blev derfor direkte involveret i Den Store Krig. Ikke bare blev cirka 6.000 sønderjyske mænd dræbt i tysk tjeneste, men den 19. juli 1918 blev Sønderjylland krigsskueplads ved den såkaldte “Operation F.7”, som du kan læse om i denne artikel.

Et par kilometer nord for det dengang tyske Tønder opførte det tyske krigsministerium under Første Verdenskrig en Zeppelin-base. Fra den sønderjyske base udgik de frygtede luftskibe, som blandt andet spredte ødelæggelser med dødbringende bombetogter over England.

Du kan se et fotografi af luftskibsbasen herunder. Artiklen fortsætter efter billedet.

Hovsa! Et indlejret fotografi fra Første Verdenskrig på denne placering er blevet blokeret, fordi du ikke har accepteret marketing-cookies her på hjemmesiden. Da videoer og billeder fra Vores gamle Danmark er lagret hos udbydere som YouTube, Instagram og Facebook, der kan benytte denne type cookies, er det desværre nødvendigt at acceptere brugen af dem, før film og billeder vises på voresgamledanmark.dk. Jeg har valgt at blokere billedet her for at lade dig bestemme, om du ønsker det.
Tryk her for at læse mere og acceptere marketing-cookies, hvis du ønsker at se billedet.

Den sønderjyske luftskibsbase hed officielt Marine-Luftschiff-Detachement, Tondern. Basen havde en dobbelthangar med navnet TOSKA samt to enkelt-hangarer med navnene TOBIAS og TONI. Dermed kunne fire luftskibe være under tag på zeppelin-basen.

Ifølge Kristeligt Dagblad viser en opgørelse fra 1. april 1916, at 574 menige og 14 officerer bemandede basen. Når zeppelinerne skulle lande eller lette, blev der indhentet yderligere 100 mand fra Landsturmbatillon Tondern.

På billedet herunder kan du se en zeppeliner i aktion på luftskibsbasen i Tønder. Artiklen fortsætter efter billedet.

Hovsa! Et indlejret fotografi fra Første Verdenskrig på denne placering er blevet blokeret, fordi du ikke har accepteret marketing-cookies her på hjemmesiden. Da videoer og billeder fra Vores gamle Danmark er lagret hos udbydere som YouTube, Instagram og Facebook, der kan benytte denne type cookies, er det desværre nødvendigt at acceptere brugen af dem, før film og billeder vises på voresgamledanmark.dk. Jeg har valgt at blokere billedet her for at lade dig bestemme, om du ønsker det.
Tryk her for at læse mere og acceptere marketing-cookies, hvis du ønsker at se billedet.

Luftskibe med dødbringende last
Under krigen blev England udsat for cirka 51 luftskibsangreb med zeppelinere udgået fra basen i Tønder og andre baser. Angrebene dræbte 557 og sårede 1.358.

Læs også: 1. Verdenskrig: 6.000 sønderjyder dræbt under tysk flag

Den sønderjyske luftskibsbase var derfor et torn i øjet på briterne, som begyndte at planlægge et angreb på basen. Da afstanden mellem England og Tønder var større end de britiske flys rækkevidde måtte nye metoder dog tages i brug.

For at løse problemet med afstanden blev det besluttet, at et luftangreb skulle iværksættes med fly udsendt fra krydseren HMS Furious, som var blevet ombygget til et hangarskib. Operationen ville dermed blive det første luftangreb udført af fly lettet fra et hangarskib i verdenshistorien.

Dårlige vindforhold skaber problemer
Første forsøg – Operation F.6 – blev aflyst på grund af dårlige vindforhold, men endnu en mission blev sat i gang, og den 19. juli 1918 var vejret godt nok til togtet.

På billedet herunder kan du se de syv britiske Sopwith Camels fly på HMS Furious inden afgang mod Tønder.

Hovsa! Et indlejret fotografi fra Første Verdenskrig på denne placering er blevet blokeret, fordi du ikke har accepteret marketing-cookies her på hjemmesiden. Da videoer og billeder fra Vores gamle Danmark er lagret hos udbydere som YouTube, Instagram og Facebook, der kan benytte denne type cookies, er det desværre nødvendigt at acceptere brugen af dem, før film og billeder vises på voresgamledanmark.dk. Jeg har valgt at blokere billedet her for at lade dig bestemme, om du ønsker det.
Tryk her for at læse mere og acceptere marketing-cookies, hvis du ønsker at se billedet.

Fotokilde: Denne version af billedet stammer fra U.S. Naval Historical Center Photograph. Billedet findes også hos Imperial War Museums. Læs mere om billedets oprindelse her.

Mellem 03:13 and 03:21 om morgenen lettede de syv fly fra HMS Furious med en ladning af 22,7 kg tunge bomber addresseret til zeppelin-basen ved Tønder. Et enkelt fly måtte dog nødlande på grund af motorproblemer på vej til destinationen.

Den første bombe faldt klokken 04.35. På jorden blev to tyske zeppeliner og en lænkeballon ødelagt under bombardementet. Selvom der blev skudt mod de britiske fly var den eneste skade på angriberne et afskudt landingshjul. Fire mænd på basen blev såret – men ingen dræbt. En enkelt vildfaren bombe ramte markedspladsen i Tønder.

På billedet herunder kan du se zeppelin-basen fra luften. Artiklen fortsætter efter billedet.

Hovsa! Et indlejret fotografi fra Første Verdenskrig på denne placering er blevet blokeret, fordi du ikke har accepteret marketing-cookies her på hjemmesiden. Da videoer og billeder fra Vores gamle Danmark er lagret hos udbydere som YouTube, Instagram og Facebook, der kan benytte denne type cookies, er det desværre nødvendigt at acceptere brugen af dem, før film og billeder vises på voresgamledanmark.dk. Jeg har valgt at blokere billedet her for at lade dig bestemme, om du ønsker det.
Tryk her for at læse mere og acceptere marketing-cookies, hvis du ønsker at se billedet.

Efter angrebet venter flere farer
Da der var 150 km fra hangarskibet til Tønder, havde flyene ikke nok brændstof til at komme tilbage til skibet, og tre piloter valgte derfor at nødlande i det neutrale Danmark efter angrebet.

De resterende tre fly forsøgte at nå tilbage til HMS Furious. Ingen af dem nåede skibet, og en enkelt af piloterne mistede livet i havet.

Selvom tyskerne reparerede hallen, der havde huset de to nu ødelagte luftskibe, blev luftbasen ved Tønder ikke taget i brug igen.

100 års jubilæum for Første Verdenskrigs afslutning
Da det i 2018 er 100 år siden Første Verdenskrig sluttede vil Vores gamle Danmark sætte fokus på netop den danske og sønderjyske del af krigen.

Hvis du har lyst til at følge med – og måske endda bidrage med din viden – så har Vores gamle Danmark oprettet Facebook-gruppen “Danmark og danskere under første verdenskrig (1914-1918)”, hvor der deles materiale om den danske og sønderjyske del af Første Verdenskrig.

Du kan melde dig ind i gruppen via linket herunder. Og del meget gerne gruppen med dine bekendte, som er interesseret i denne del af danmarkshistorien.

Find Facebook-gruppen i linket her:
https://www.facebook.com/groups/242819906242626/