Regner man befolkningen i det dengang tyske Sønderjylland som dansk, er 1. Verdenskrig blandt de krige, der har kostet flest danske liv. I år er det 100 år siden, Den Store Krig sluttede og efterlod et fundamentalt og radikalt forandret Europa. Se krigens sønderjyske omkostninger fortalt med statistik og beretninger om ofrene her.
Den 20. september 1916 slår en granat ned under kampe i Volhynien på Østfronten. Granatstykker flyver gennem luften. En af splinterne river et dybt sår i den 20-årige sønderjyde Jørgen Knudsen Schmidts ene lår. Et andet stykke rammer hans hofte, og tre andre soldaterkammerater bliver såret.
Efter braget fra eksplosionen forbinder Korporal H. Grebenstein Jørgens sår. Korporalen kan se, at skaderne er alvorlige. Benet er næsten revet af, og knoglen er knust.
Jørgen lægger grædende sit hovedet mod Grebenstein.
“Græd kun alt ud, min kære dreng. Med sådanne sår og stærke smerter behøver ingen at skamme sig over sine tårer”, siger korporalen ifølge et brev sendt til Jørgens far.
Den hårdt sårede soldat sendes med vogn afsted mod et krigslazaret for behandling.
Jørgen Knudsen Schmidt var født i Lintrup nær Ribe i Sønderjylland. Han talte dansk som modersmål, men sammen med mange andre sønderjyske mænd måtte han drage i kamp for den tyske kejser under 1. Verdenskrig.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Sønderjylland bliver tysk efter krigen i 1864
Danmark holdt sig neutral i Den Store Krig, og dermed undgik landet at blive trukket ind i en af Europas blodigste katastrofer.
Som Jørgens historie viser, var ikke alle danskere så heldige.
Efter nederlaget for Danmark i krigen i 1864 kom Sønderjylland under tysk herredømme, men selvom befolkningen her efterfølgende måtte leve under tysk flag, forblev mange danske i sind.
Se også: Slaget ved Dybbøl i 1864 blev foreviget af krigsfotograf
30.000 sønderjyder må kæmpe for Det Tyske Rige under 1. Verdenskrig
Den 31. juli 1914 klokken 19.00 blev Det Tyske Kejserrige erklæret i krigstilstand. Dagen efter kimede kirkeklokkerne overalt i den tidligere danske landsdel. Trommeslagere, hornblæsere og store plakater på byernes gadehjørner proklamerede, at krigen nu var kommet.
Sønderjyderne skulle i kamp for kejseren.
I løbet af de følgende fire år måtte cirka 30.000 mænd fra Nordslesvig – det i dag danske Sønderjylland – drage i kamp for en sag og et land, som for mange ikke var deres.
Den sårede sønderjyde ankommer til Brest-Litovsk
Den hårdt sårede sønderjyde Jørgen Knudsen Schmidt ankommer en september-dag i 1916 til et krigslazaret i Brest-Litovsk i det nuværende Hviderusland. Her kommer han i behandling for sine skader.
Præsten Gerhard Abraham beretter i et brev til Jørgens far, at der først ikke er bekymring om Jørgens liv, da han er sund og kraftig, og skaderne heler godt.
Der opstår dog koldbrand i soldatens sår, og sønderjydens tilstand forværres pludselig. Han beder om at få sendt en hilsen hjem til sin familie og forlovede.
Om aftenen den 1. oktober 1916 dør Jørgen Knudsen Schmidt.
Cirka 6.000 sønderjyder bliver dræbt i tysk krigstjeneste
Den 20-årige Jørgen Knudsen Schmidt fra Lintrup bliver på lazarettet i Brest-Litovsk et af krigens mange sønderjyske ofre. Det præcise antal dræbte sønderjyder er usikkert: I dansk litteratur om krigen varierer tallet fra 5.270 til cirka 6.000.
Et endnu højere tal får man, hvis man kigger på en database drevet af Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Med kilder som blandt andet mindesten, dødsregistre og kirkebøger har man med hjælp fra en stor gruppe frivillige indsamlet information om dræbte med tilknytning til det landområde, som ved Genforeningen i 1920 atter blev dansk. Databasen opdateres løbende med nye oplysninger om dræbte.
Vores gamle Danmark analyserer datasæt over faldne sønderjyder
Vores gamle Danmark har fået adgang til et udtræk fra databasen fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, som den så ud 15. oktober 2017, og i artiklen her vil du blive præsenteret for analyser af datasættet.
I dette dataudtræk var antallet af personer i databasen 6.568.
Før vi dykker ned i tallene, må vi dog lige være opmærksom på en række vilkår for datasættet.
Databasen tager ikke hensyn til eksempelvis sindelag, religion eller politisk standpunkt. Det er altså ikke muligt at adskille tysksindede eller dansksindede.
Databasens tal kræver derudover flere forbehold – blandt andet inkluderes alle personer med tilknytning i Sønderjylland og altså også eksempelvis udstationerede soldater fra andre dele af Det Tyske Kejserrige eller soldater, hvis børn er flyttet til området og herfra har søgt om erstatning for deres dræbte fædre. En del er angivet som døde i årene op til 1921, hvis de eksempelvis er omkommet af krigsskader eller i fangelejr efter krigen. Mindst en af personerne er en kvinde.
Læs mere om databasen, og find den nyeste version fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot her.
Flere personer må sorteres fra i databasen
I forbindelse med Vores gamle Danmarks analyse er otte personer blevet sorteret fra, da flere viste sig at være indtastet dobbelt eller fejlagtigt meldt døde – og en enkelt, fordi han var amerikansk soldat.
4.768 personer er i databasen angivet til at være født i området mellem 1864- og 1920 grænsen, mens 5.363 er noteret med bopæl i området. Det gælder for begge tal, at en del personer er uden disse oplysninger (henholdsvis 343 og 726). 278 er angivet til at have hverken bopæl eller fødested i området.
Endelig så knytter der sig også en række fejlkilder og upræcisheder til datasættet, som helt naturligt må være vilkårene, når man arbejder med begivenheder i en verdenskrig, som rasede for 100 år siden.
Læs mere om Vores gamle Danmarks arbejde med databasen og de nødvendige forbehold her.
Lige meget hvilket af de nævnte tabstal, man vælger, så var 1. Verdenskrig en af de mest blodige krige for Danmark, hvis man regner de sønderjyske tab som danske.
Mange sønderjyder dør efter 1. Verdenskrigs afslutning
Hvis man kigger på tidspunktet for soldaternes død i databasen over faldne med tilknytning til Sønderjylland, så kan man se, at selvom 1915 blev det blodigste år for landsdelen, så var alle krigsårene omkostningsrige for regionen.
Søjlediagrammet herunder afslører, at lidelserne ikke stoppede med krigens afslutning den 11. november 1918.
En del sønderjyder dør i årene efter 1. Verdenskrig – eksempelvis på grund af krigsskader eller ophold i fangelejre.
September 1914 bliver den mest blodige for sønderjyderne i 1. Verdenskrig
Hvis vi i stedet kigger på dødstallet for de enkelte måneder i 1. Verdenskrig, så ser vi, at der er store udsving i antallet af omkomne i løbet af krigen.
Tilsyneladende har vintermånederne været de mest skånsomme for soldaterne i forhold til antallet af dræbte.
Krigens anden måned, september 1914, bliver den mest blodige måned for soldaterne med tilknytning til Sønderjylland.
Den 6. juni 1915 bliver den blodigste dag for sønderjyderne
Den mest blodige dag er søndag den 6. juni 1915, da franske tropper efter et intenst bombardement stormer mod de tyske stillinger ved Moulin-sous-Touvent i Frankrig.
Ifølge bogen “Den sorte dag ved Moulin-Sous-Touvent” omkommer over 100 sønderjyder på denne ene sommerdag.
Zeppelin-base nær Tønder bliver bombarderet
Den 19. juli 1918 bliver Sønderjylland krigsskueplads, da syv britiske Sopwith Camels fly letter fra det britiske skib HMS Furious med kurs mod en luftskibsbase nær Tønder.
Angrebet bliver det første bombardement udført af fly lettet fra et hangarskib i verdenshistorien.
Læs mere om aktionen i artiklen her.
Sønderjyder må kæmpe for Det Tyske Rige i hele verden
En stor del af mændene fra Sønderjylland blev udsendt til krigsskuepladser i Europa, men sønderjyder måtte kæmpe for Det Tyske Rige i 1. Verdenskrig på næsten alle krigens fronter.
Datasættet fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot viser, hvordan mænd med tilknytning til Sønderjylland har mistet livet så langt væk fra deres hjemstavn som eksempelvis Falklandsøerne, Finland, Marokko og Sibirien.
Sønderjyden Anker Nissen bliver sendt til Tysk Østafrika
I Tysk Østafrika – en tysk koloni i nutidens Rwanda, Burundi og Tanzania – kæmper sønderjyden Anker Nissen.
Her får soldaterne en noget anden krigsoplevelse end deres kammerater i Europas skyttegrave.
“Efter 1916 måtte vi alle med i buskkrigen i Afrikas urskove. Altid undervejs, altid klar til at forsvare sig, boende i telte eller græshytter,” fortæller Anker Nissen i sine erindringer, som han senere fik trykt.
Fem mænd med tilknytning til Sønderjylland bliver dræbt i Tysk Østafrika
Selvom Anker Nissen var udstationeret i den tyske koloni gennem hele krigen, overlevede han og nåede hjem til sin familie i Sønderjylland. Ifølge datasættet fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot var fem andre sønderjyder ikke så heldige.
Læs om de fem dræbte her:
Peter Michael Albrechtsen fra Sønderborg blev ramt af et geværskud ved Mgeta. Han døde den 20. november 1916 – 23 år gammel. Peter Michael Albrechtsen var ugift og havde som civil været maskinbygger.
Peter Christensen tjente både på land og til havs og fik Jernkorset af 2. klasse. Om eftermiddagen 1. januar 1917 blev han såret ved vandstedet Kiderengwa. Peter Christensen overlevede ikke og døde 28 år gammel.
Peter Jensen fra Ensted døde 26 år gammel i en engelsk fangelejr i Dar es Salaam 20. december 1918 kort efter krigens afslutning. Peter Jensen var ugift.
Max Stein fra Sønderborg blev dræbt ved kampe i Karonga den 9. september 1914. Underofficer Max Stein er nævnt på en mindesten ved Skt. Marie Kirke i Sønderborg.
Paul Karl Friedrich Bernhard Wilke faldt 32 år gammel ved Malangali 8. november 1916. Han var ugift, men efterlod sig et barn. Tilknytningen til Sønderjylland er uklar, da han var født i Rostock og havde bopæl i Kiel.
Lang tid efter 1. Verdenskrigs afslutning fortalte Anker Nissen om sine oplevelser som soldat i Afrika på bånd. I samarbejde med Anker Nissens familie arbejder Vores gamle Danmark i øjeblikket på at digitalisere og udgive beretningerne.
Hvis du vil have besked, når båndet bliver udgivet, kan du følge Vores gamle Danmark på Facebook her.
De fleste dræbte med tilknytning til Sønderjylland var under 26 år
Det var i stor stil unge mænd i starten af deres voksenliv, som måtte ofre sig for den tyske kejser under 1. Verdenskrig.
I databasen drevet af Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har 4.401 ud af 6.560 personer oplysninger om alderen ved deres død.
Hvis vi kigger på den gruppe i databasen, kan vi lave følgende søjlediagram.
Selvom gennemsnitsalderen blandt de 4.401 udvalgte personer er på 27 år, så kan vi se, at det især er aldersgrupperne 20 til 22 år, som har mistet livet. Og dermed var den 20-årige dræbte sønderjyde Jørgen Knudsen Schmidt med sin alder typisk for den 1. Verdenskrigs sønderjyske ofre.
Over halvdelen af de omkomne i dette dataudsnit var 25 år eller derunder, da de døde.
Den yngste dræbte i databasen var 16 år
Den yngste omkomne i databasen er den blot 16-årige Anton Albert Friedrich Dörschlag fra Tønder, som blev dræbt den 4. maj 1915.
I Det Tyske Rige skulle man i starten af krigen aftjene sin værnepligt fra det kalenderår, man blev tyve år, men i løbet af krigen blev alderen sat ned til 18 år. De fleste soldater yngre end 18 år var derfor krigsfrivillige.
Den ældste omkomne i datasættet er 67 år ved dødstidspunktet.
Cirka 5.000 børn mistede deres far til Den Store Krig
Da den 20-årige sønderjyde Jørgen Knudsen Schmidt mister livet på et krigslazaret i Brest-Litovsk i 1916 efterlader han forældre, søskende og en forlovede.
En mindegudstjeneste for Jørgen planlægges til den 19. oktober samme år i Lintrup Kirke.
Mange andre sønderjyske familier mister deres sønner, brødre eller ægtemænd til Den Store Krig. I alt efterlader de dræbte sønderjyder cirka 5.000 børn og omkring 1.500 enker.
De mænd, som vender hjem fra slagmarkerne, er i stor stil mærket for livet både psykisk og fysisk. Cirka 4.000 veteraner er krigsbeskadigede og krigsinvalider.
Find og del mere viden her
Vil du vide mere om Danmark og danskere under 1. Verdenskrig? Eller har du selv viden eller materiale, som du gerne vil dele? I anledningen af 100-året for Den Store Krigs afslutning har Vores gamle Danmark oprettet Facebook-gruppen “Danmark og danskere under første verdenskrig (1914–1918)” for at indsamle og dele viden og materiale om denne del af danmarkshistorien. Alle er meget velkomne – også med ideer til historier eller spørgsmål til artiklen her.
Find Facebook-gruppen her: https://www.facebook.com/groups/242819906242626/
Hvis du har lyst til at læse mere om Sønderjylland og sønderjyderne under 1. Verdenskrig, så kan Vores gamle Danmark varmt anbefale hjemmesiden denstorekrig1914-1918.dk.
Du kan læse flere artikler om Danmark og danskere under 1. Verdenskrig fra Vores gamle Danmark her.
Herfra skal i øvrigt lyde en stor tak til Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og projektleder Hanne C. Christensen, museumsassistent ved Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, for at give adgang og hjælp til at bruge datasættet.
Information om kilder
Beretningen om sønderjyden Jørgen Knudsen Schmidt er baseret på breve, dokumenter og oversættelser af disse, som er blevet stillet til rådighed af hans familie. I den forbindelse skal herfra lyde en tak til Annegrete Lund Petersen. Derudover er også brugt oplysninger fra denstorekrig1914-1918.dk samt den nævnte database.
For materiale og information om sønderjyden Anker Nissen vil Vores gamle Danmark gerne takke Stig Anker Michaelsen.
Læs mere om Vores gamle Danmarks arbejde med databasen over faldne sønderjyder her.
