Dokumentation: Vores gamle Danmark analyserer database med faldne i Første Verdenskrig

0
94

Siden 2012 har Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot i samarbejde med en gruppe frivillige opbygget en stor database med oplysninger om Første Verdenskrigs faldne med tilknytning til Sønderjylland. Jævnligt tilføjes oplysninger og nye personer til databasen. Læs, hvordan Vores gamle Danmark har brugt datasættet her.

79 sønderjyder dræbt i Første Verdenskrig ligger begravet på Den Sønderjyske Kirkegård i Braine i Frankrig. I forbindelse med en renovation af kirkegården i 2013 blev det besluttet at opsætte mindetavler over alle faldne sønderjyder på stedet.

Derfor begyndte Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot i 2012 i samarbejde med Landsarkivet for Sønderjylland og 13 frivillige slægtsforskere at indsamle navne og oplysninger på de sønderjyske ofre i Den Store Krig.

Gruppen gennemgik blandt andet mindesmærker, dødsregistre og kirkebøger. Resultatet blev en stor database med informationer om eksempelvis de faldnes alder ved død, dødssted, dødstidspunkt og meget mere. Databasen opdateres stadig i dag af projektlederen Hanne C. Christensen, museumsassistent ved Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Per 15. oktober 2017 var der oplysninger på hele 6.568 personer.

I forbindelse med Vores gamle Danmarks dækning af 100-året for Første Verdenskrigs afslutning, har jeg fået adgang til et udtræk af databasen, som den så ud 15. oktober 2017. Denne version af databasen har jeg brugt til at undersøge de sønderjyske tab.

Læs artiklen, hvor resultaterne af Vores gamle Danmarks arbejde med databasen bliver præsenteret her.

Det er dog ikke uproblematisk at indsamle oplysninger om faldne i en verdenskrig, som rasede 100 for år siden. Derfor følger der med databasen og brugen af den en række forbehold, som jeg her i artiklen vil gøre rede for.

Du kan læse en introduktion og læsevejledning til databasen samt finde den nyeste version fra Museum Sønderjylland  –  Sønderborg Slot her.

Bemærk, at mindst en ny version af databasen er udgivet, siden Vores gamle Danmarks arbejde begyndte. Hvis ikke andet nævnes i det følgende, refererer jeg til datamaterialet, beskrivelser og læsevejledningen, som de så ud med versionen af databasen fra 15. oktober 2017.

Artiklen fortsætter efter billedet.

På billedet ses en mindesten på Den Sønderjyske Kirkegård i Braine i 2013. Foto: Wikimedia Commons/Brams (CC BY-SA 3.0) (https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Danske_soldatergrave_i_Braine_4_Monument.JPG).
På billedet ses en mindesten på Den Sønderjyske Kirkegård i Braine i 2013. Foto: Wikimedia Commons/Brams (CC BY-SA 3.0)(https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Danske_soldatergrave_i_Braine_4_Monument.JPG).

Definitionen på en sønderjyde

Først og fremmest er en vigtig forudsætning for indsamlingen af oplysninger til databasen at afgøre, hvem der skal inkluderes.

Ved nederlaget i krigen i 1864 var store landområder af Danmark blevet tyske. Efter Første Verdenskrig blev der afholdt folkeafstemning for at beslutte de nye grænsedragninger, og en del af de tidligere tabte landområder kom dermed tilbage til Danmark. I den nævnte database indsamles oplysninger om de personer, som har haft tilknytning til området mellem grænsedragningerne i 1920 og 1864.

Læs også: Slaget ved Dybbøl i 1864 blev foreviget af krigsfotograf

Alle fundne personer med tilknytning til dette område er inkluderet i databasen, og det er uanset deres sindelag, herkomst, fødested, religion eller politiske standpunkt. Derfor er også inkluderet en del personer, som de fleste nok ikke ville regne som sønderjyder. Eksempelvis er 278 personer angivet til hverken at være født i eller haft bopæl i det sønderjyske område. Nogle af disse kan være inkluderet i databasen, hvis eksempelvis deres børn efter krigen er flyttet til det sønderjyske område og derfra søgt om erstatning for deres dræbte far. Af lignende årsager kan mere traditionelt definerede sønderjyder være manglende i databasen.

En del borgere fra andre dele af Det Tyske Rige har fået bopæl i det sønderjyske område i forbindelse med deres udstationering ved eksempelvis marinestationen i Sønderborg. De er også inkluderet i databasen, selvom man kan argumentere for, at de ikke var sønderjyder.

Det er ikke muligt at vurdere de dræbtes sindelag på baggrund af datasættet.

Omkomne krigsfanger i Sønderjylland og unavngivne, druknede soldater, som er drevet i land er ikke inkluderet.

Derudover er en del, som er omkommet i årene efter krigen, også taget med. Det kan eksempelvis skyldes, at vedkommende er død i en fangelejr efter krigen eller på grund af krigsskader eller relateret sygdom. I den forbindelse oplyser førnævnte artikel på denstorekrig1914-1918.dk følgende (bemærk, at denne beskrivelse hører til en ny version af databasen fra 1. april 2018):

“Samtidig er der medtaget ca. 170 personer som er døde mellem 1. januar 1919 og 31. december 1921. Dette skyldes at en del ikke er kommet hjem fra fangenskab eller lazaret før de dør og at en del er nævnt på de lokale mindesten. Det er således valgt at medtage alle, der i hovedkilderne nævnes som døde som følge af krigen i denne periode på listen.”

Derudover er der også inkluderet flere personer, som tilsyneladende ikke døde af krigsskader – eksempelvis hvis de er omkommet under orlov eller på grund af sygdomme uden relation til krigen.

Læs også: Britiske fly bomber Zeppelin-base i Sønderjylland under Første Verdenskrig

I læsevejledningen til databasen findes flere forbehold, og jeg vil opfordre alle til at læse videre i de nævnte beskrivelser af databasen.

Du kan læse en introduktion og læsevejledning til databasen (og de forbehold den kræver) samt finde den nyeste version fra Museum Sønderjylland  –  Sønderborg Slot her.

Læs mere om databasen i artiklen her fra den 26. juli 2017:
http://denstorekrig1914-1918.dk/opdateret-liste-over-faldne-1914-1918/ (bemærk især et yderst informativt indlæg af projektleder Hanne C. Christensen i kommentarfeltet nederst).

Statistisk analyse af databasen foretaget af Vores gamle Danmark

I læsevejledningen til databasen står følgende (baseret på 15. oktober-versionen):

“Oplysningerne og data er ikke tænkt som en selvstændig kilde, men alene som oversigt / register, der skal inspirere til selv at gå på opdagelse i kilderne. “

Derfor har jeg været varsom med at lave konklusioner på baggrund af mine analyser af datasættet, og mine resultater skal ses med dette forbehold.

Vores gamle Danmark har især brugt programmerne OpenRefine og Microsoft Excel til at rense og analysere datasættet over faldne sønderjyder. Her ses et billede fra førstnævnte program. Foto: Screenshot af Søren Kjær
Vores gamle Danmark har især brugt programmerne OpenRefine og Microsoft Excel til at rense og analysere datasættet over faldne sønderjyder. Her ses et billede fra førstnævnte program. Foto: Screenshot af Søren Kjær

Om datarensning foretaget af Vores gamle Danmark

I forbindelse med Vores gamle Danmarks arbejde med databasen har jeg først gennemgået databasen for at “rense” datasættet for dobbeltindtastede personer, trykfejl, forskellige stavemåder og lignende. Dette har været et større arbejde, som har resulteret i otte kasserede rækker og et stort antal rettelser og tilføjelser.

For at tydeliggøre mine rettelser af databasen følger her i bunden af artiklen et link til en logbog over mit arbejde. Den vil af mange mennesker helt sikkert forekomme noget uoverskuelig og uinteressant, men den er inkluderet her som en dokumentation af mit arbejde.

Hvis nogle opmærksomme læsere skulle opdage fejl i mine rettelser eller analyser, så er jeg meget interesseret i at høre fra jer, så jeg kan rette mit arbejde og udgivelser.

Min logbog over arbejdet er opdelt i en overordnet logbog, som beskriver min proces i overskriftsform. Under den overordnede logbog findes flere mere detaljerede logs over eksempelvis rettelser, som mere eller mindre minutiøst beskriver min research, rettelser og begrundelser for disse.

Det er vigtigt at bemærke, at i det originale datasæt starter rækkerne med faldne i række 3. Når jeg henviser til rækkenummer i logbogen, starter jeg med første person på række 1. Derfor vil eksempelvis række 657 i det originale datasæt svare til række 655 i min henvisning. I mit eget endelige Excel-dokument af databasen med mine rettelser, står det korrekte rækkenummer (det jeg henviser til) i kolonnen “Ny_Oprindelig ID”.

Find logbogen her.

Kontakt mig meget gerne via Vores gamle Danmarks Facebook-side, hvis du har spørgsmål til mit arbejde.

Du kan læse flere artikler om Danmark og danskere under Første Verdenskrig her.

Herfra skal i øvrigt lyde en stor tak til Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og projektleder Hanne C. Christensen, museumsassistent ved Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, for at give adgang og hjælp til at bruge datasættet.